Fanøs 8. marts 2019

Ja til Kvindekraft

Lidt om mad og drikke - det er jo en vigtig del af en god fest.

 

Maden:
den står Fanøs Kogekone Lissen for. Hun har lige siden hun var barn været interesseret i mad, at lave den og at eksperimentere og udvikle. Hun er desuden uddannet chocolatier og hotel conditor. En rigtig gammeldags kogekone, der sørger for de bedste råvarer og behandler dem med kærlighed så vi andre bare kan sige uhm, nøj hvor lækkert når vi spiser hendes mad.

Den 8. marts serverer hun hjemmelavede supper for os. Tre forskellige slags: Oksekødssuppe - det bliver noget gullaschagtigt. Hønsekødsuppen er noget kokos/carryagtigt. Den veganske bliv er noget med gulerødder, løg, porrer og tomat.

Men for alle tre supper gælder - hvad der helt præcist kommer i supperne, det kommer også an på, hvad hun finder i butikken den 8. marts. Og alle tre er uden hvedemel. Hun serverer diverse tilbehør til. Og verdens bedste pandekager - også nogle med boghvedemel.

Ang. allergener så ved Lissen først på fredag helt klart hvad der kommer i; så spørg i baren der.

Voksne kan spise sig mætte for 50 kr, børn til og med 16 spiser gratis når de er i følge med en voksen

Bar:

Der er kaffe og te. Til de der bruger mælk, så er der mælk, havre- og soyadrik.

Sodavand og juicebrikker.

Øl (også alkoholfri).

Rød- og hvidvin.

Altsammen til rimelige priser.

Gratis saftevand.